Velkommen til Meldgaard Equestrian v/Iben Meldgaard Hegarty 

Jeg tilbyder:

  • Manuel terapi af heste
  • Hestefysioterapi og – massage
  • Bindevævsterapi 
  • Rehab, prehab, optimering
  • Rideanalyser
  • Uddannelse af heste og ryttere
  • Workshops og foredrag 

Jeg har en stor interesse i hestens biomekanik, anatomi og funktion og bestræber mig på at kunne implementere videnskaben indenfor feltet i mit daglige arbejde. Det samme gør sig gældende for min træning af heste og uddannelse af ryttere, der også tager afsæt i den viden vi har om hest-rytter biomekanik og rytterens indflydelse på hestenes bevægelse, kapacitet og adfærd. Hestevelfærd og -forståelse er blevet en essentiel drivkraft for min praksis. 

Jeg bruger størstedelen af min tid på optimering af heste og ryttere og har et fantastisk godt interdisciplinært netværk af andre behandlere og terapeuter, dyrlæger, tandlæger, sadelmagere, smede og hovbeskærere. For mig er det gode tværfaglige samarbejde ofte helt elementært for at kunne hjælpe jer som hesteejere bedst muligt. Jeg bruger så megen tid som muligt på at deltage i kurser, workshops og videreuddannelse med eksperter og forskere fra både ind- og udland. Det er min passion og jeres garant for en behandler, der altid er ‘up to date’ med behandlings- og træningspraksisser. 

Tidligere i mit liv er jeg uddannet lærer og har en kandidatgrad i informationsteknologi fra AAU. Selvom mit arbejde i dag udelukkende handler om heste, har jeg taget min passion for viden og formidling med mig. 

Jeg gik fuldtidsselvstændig i 2019 og siden da har jeg behandlet tusindvis af heste. Jeg har undervist i dressur i næsten 20 år. Jeg har tidligere redet dressur på landsplan til og med Intermediare og PSG, men vægter i dag fokus på biomekanisk forståelse og langtidsholdbare rideheste.

I min praksis tilbyder jeg manuel terapi af hesten (i kombination med eller uden rytteranalyse). Mangler du inputs til, hvordan du kan forbedre din træning og din hests performance er du altid velkommen til at kontakte mig for en aftale.

Meldgaard Equestrian har adresse på Ildsgårdvej 24, 7451 Sunds.

Ring eller skriv på 20200344 – du er også velkommen til at kontakte mig via de sociale medier.

Følg mig på Facebook

Følg mig på Instagram